Jeg har lånt nogen af teksterne fra www.kaniner.dk og andre hjemmeside og egen erfaring.

Myxomatose og VHD

Både myxomatose og VHD er sjældne, men alvorlige og dødelige sygdomme. Myxomatose optræder ofte som epidemi i sensommeren og efterårsmånederne. VHD er endnu ikke set i Danmark. Men da den findes både i Tyskland og Sverige, så er risikoen for at se den i Danmark ret stor, da mange importerer kaniner - specielt fra Tyskland.

VHD-Virus er en meget farlig virus, som i langt de fleste tilfælde rammer med 100 % dødlighed...

Læs mere her om VHD.

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Viral-haemorrhagic-disease-hos-kaniner.aspx  

 

DÅRLIG MAVE HOS KANINEN

Diarré eller tynd mave

Diarré eller tynd mave kan forekomme ved foderskift eller andre stresspå- virkninger, for eksempel når en kaninunge bliver solgt og skal vænne sig til nye forhold. Kaninen virker ofte helt ok, og du behøver blot at sætte den på diæt bestående af godt stråfoder (hø, halm) og vand i et par dage. Når du køber en kanin, så sørg for at du får vejledning i, hvad og hvor meget foder, den er vant til. Få lidt af det vante foder med.

Coccidiose

Coccidier er en lille parasit, der findes i al kaningødning. Men når der kommer for mange, går det galt. Sygdommen udvikler sig bedst i varme og fugt, og den medfører voldsom diarré hos unger og ungdyr. Gamle kaniner bliver sjældent syge, da deres modstandskraft er større. Specielt hvis mange dyr går sammen, kan sygdommen blive et stort problem. Også indhegninger, hvor der har gået kaniner gennem flere år, indeholder store mængder af smitstof. En del dør af sygdommen. Og kommer de sig, bliver de ofte utrivelig. Forebyggelse er absolut den bedste kur, og den består i god plads, rigelig strøelse og hold fodertrug og specielt vandtrug rene. Lette angreb kan som regel klares med masser af halm, hø og vand i et par dage. Sværere tilfælde kræ- ver dyrlæge.

 

Blød og fedtet afføring

En blød og fedtet afføring forekommer ofte hos kaniner, der fodres med gnaverblandinger og ikke almindelige kaninpiller. Gnaverblandingerne indeholder ofte majs, solsikker og johannesbrød, hvilket er for fed en kost for kaniner. Bedste kur

TÆNDER/TANDPROBLEMER

Kaninen har 2 sæt fortænder, som vokser i hele dyrets levetid.

Hvis kaninen har korrekt bid, vil den som regel selv slide tænderne.
Fortænderne er forholdsvis nemme at holde øje med, da de er synlige. Kindænderne kan derimod være sværere at observere, da de sidder længere inde.
Det er derfor en god idé jævnligt at få checket tænderne hos dyrlægen.

For lange fortænder kan man ofte klippe, uden at kaninen bliver bedøvet. Men hvis kindtænderne er for lange, kan det være nødvendigt, at bedøve den for, at få slebet dem godt ned.
Forvoksede kindtænder er en alvorlig lidelse, da underkæbens tænder vil vokse ind over tungen, og overkæbens tænder vil vokse ud af mod kinden. Dette kan give sår på både tungen og i kinden og er meget smertefuldt. I sidste ende kan kaninen hverken tygge eller synke sin mad, og den vil derfor tabe sig væsentlig på kort tid.

Vær derfor meget opmærksom på, at din kanin spiser, som den plejer, og hvis du har mistanke om tandproblemer, skal dyrlægen altid kontaktes.
Symptomer ved tandproblemer:, spiser mindre eller langsommere end den plejer, savler, fugtig pels under hage og hals, taber sig.

Kaninens tænder vokser hele livet og slibes mod hinanden. Tandfejl er oftest arveligt, men kan også opstå ved fald. Eller hvis en tand brækker ved et uheld. En kanin med vildtvoksende tænder er ude af stand til at æde foder, som den skal bide af. Og når det bliver helt galt, så er den ude af stand til at æde noget som helst. Nogle gange hjælper det, hvis tænderne bliver klippet en enkelt gang. Hvis du har en kanin med vildtvoksende tænder, bør du aflive den. Og du skal lade være med at avler på forældredyr, der har givet unger med tandfejl.

SNUE OG FORKØLESLE

 Kaninen nyser og nyser, der er måske tydelig enten vandigt eller gult snot i næseborene. Af og til breder det sig til lungebetændelse. Da kaninen bruger sine forpoter til at tørre næsen i, ses ret hurtigt tydelige spor af snot på indersiden af forbenene. Forkølelse ses ofte i lukkede fugtige stalde med en dårlig staldhygiejne, manglende strøelse og så videre. Forkølelse kan smitte, så syge dyr bør fjernes fra andre kaniner, slagtes eller aflives. Meget højt elskede eller værdifulde kaniner kan forsøges helbredt ved behandling hos dyrlæge, men det skal ske hurtigt efter udbrud. Hvis du strør med halm eller fodrer med hø, der støver, så kan alle kaniner kortvarigt komme til at nyse, uden at de derfor er syge, men tjek at sådan noget halm dufter godt, da støv kan være tegn på en dårlig kvalitet.

KANINPEST

Kaninpest er en meget alvorlig sygdom som desværre altid har en dødelig udgang. Den ses heldigvis sjældent i Danmark.

De tidlige symptomer på kaninpest viser sig som slaphed, hævelser ved øjnene og øjenbetændelse. Senere i forløbet vil der ses feber, vejrtrækningsbesvær og hævelserne ved øjnene vil udvikle sig til væskefyldte bylder som breder sig til hele hovedet, ørene og halsen. Døden indtræder ca 10-12 dage efter smitte.

Der er ingen behandling mod kaninpest og da den hører til de ondartede smitsomme sygdomme er der indbetningspligt til Veterinærdirektoratet ved udbrud.

ØREMIDER

Øremider er en meget almindelig parasit hos kaniner. Øremiderne lever i øregangen og er årsag til øregangsbetændelse hos mange kaniner.

Symptomerne på øremider er bl.a.:
- kraftig hovedrysten.

- kradser i ørene.

- skæv hovedholdning.

Der ses ofte lysgulligt og skorpedannende ørevoks.

Kontakt dyrlægen ved mistanke om øremider, da det er behandlingskrævende.
Behandlingen vil oftest være med Ivomec, som dryppes direkte i begge ører.

PELSMIDER

Tekst er lånt fra Netdyredokter

Hvad er pelsmider hos kaniner?
Pelsmider er små parasitter (Cheleytiella parasitovorax), som lever af skæl fra hudens overflade. Hunde og katte kan ligeledes have/få pelsmider.

Hvad er symptomerne på pelsmider?
Hos kaninen ses der områder i pelsen, som er udtalt skællende. Skællene danner
et tykt, skorpet lag. Hårene falder nemt af i disse skællede områder, og efterlader hårløse pletter.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?
Diagnosen stilles ved at dyrlægen undersøger kaninskæl under mikroskop.
Her vil miden let kunne identificeres.

Hvordan behandles pelsmider?
Det nemmeste er at behandle kaninen med injektion (indsprøjtning) af dertil egnet medicin. Der behandles 2 gange med 14 dages mellemrum. Husk behandling af alle kaniner i hjemmet (evt. også hunde og katte).

Hvad er fremtiden for din kanin, hvis den har pelsmider?
Fremtiden er lys, da behandlingen for det meste er meget effektiv.

Hvorfor får kaniner pelsmider?
Pelsmider smitter fra andre kaniner eller fra katte/hunde. Smitten kan også over-
føres med f.eks. hø. Katte med pelsmider kan smitte høet hos landmanden inden det pakkes til salg.

Hvad er risikoen for, at din kanin får pelsmider?
Pelsmider er et meget almindeligt hudproblem hos kaniner.

Hvilke racer er særligt udsatte for at få pelsmider?
Alle racer er lige udsatte for smitte med pelsmider

Anden viden om pelsmider hos kaniner?
Pelsmider kan ikke leve på mennesker, men de kan dog give udslæt i form af små røde pletter på huden.

 

RINGORM

Ringorm er, trods navnet, svampe, der smitter og lever på hår og i hårsække.Svampenes sporer, som er i luften, kan smitte i helt op til 18 måneder. Det kan derfor være svært at finde ud af hvordan og hvornår kaninen er blevt smittet.

Ringorm viser sig typisk som ringformede hårløse partier i pelsen. Pletterne kan være røde og/eller skællende og der kan forekomme hudirritation og kløe.
Kontakt dyrlægen for at få diagnosticeret ringorm så kaninen kan blive behandlet.

OBS!!! Ringorm er en zoonose, dvs at det kan smitte til mennesker.

SKAB

Skab er også en meget almidelig hudlidelse. Skabmiden graver små gange i huden, hvor den lægger sine æg.

Også her vil symptomerne være kløe, rødme og hårtab.

Kontakt dyrlægen for at få diagnosticeret og behandlet lidelsen.
Behandlingen vil oftest være en indsprøjtning med Dectomax/Ivomec hos dyrlægen 2 gange med 14 dages mellemrum.

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse Af og til kan et øje pludselig løbe i vand. Ofte er det på grund af træk. Nogle racer er mere disponerede end andre. Forsigtig skyld med saltvandspipetter og hvis ikke dette hjælper så kontakt derfor dyrlæge.